2. division -Viborg-talent var ombejlet: Valgte traditionsklub
2022-07-30 07:30:02
Foto: AB

Viborg-talent var ombejlet: Valgte traditionsklub

Gustav Overgaard Hansen siger til bold.dk, at flere klubber viste interesse for ham, men han valgte AB, da klubben har store traditioner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

FT

FB

2 - 4

AB

18-årige Gustav Overgaard Hansen har valgt at drage østpå, da han har forladt Viborg efter en succesfuld tid som U19-anfører. Han skal i stedet for gøre sig i 2. division for AB. 

Forsvarsspilleren valgte blandt andet at rykke til København, da han skal studere jura på Københavns Universitet. 

Den nye AB-spiller siger til bold.dk, at han er taget til Gladsaxe-klubben, da mandskabet har gode faciliteter og traditioner.

- Jeg havde dialog med en del klubber, men så var der noget, der var mere konkret end andet. Allerede i januar var jeg ovre at snakke med Patrick (Patrick Birch Braune, red.), der er træner for AB, og jeg så omgivelserne og hørte om deres planer. 

- Jeg har altid syntes, at det var det mest interessante for mig. Det er en traditionsrig klub med et fedt stadion og nogle fede fans. Jeg tænkte, at det kunne være fedt at være en del af det projekt. 

- Jeg fik bare bekræftet det indtryk, og jeg har trænet med dem i et stykke tid, så jeg er ikke i tvivl om, at det har været den rigtige beslutning, siger Gustav Overgaard Hansen til bold.dk og tilføjer, at der både var interesse fra højere og lavere niveau end AB. 

Skal vænne sig til seniorfodbold

Den unge forsvarsspiller har mest stiftet bekendtskab med ungdomsfodbold i Viborg, og den tidligere anfører for Viborgs U19-hold håber, at han kan bide sig på AB-mandskabet. 

- Jeg er godt klar over, at jeg kommer fra et ungdomshold, og jeg skal komme ind i et seniormiljø. For mange er det en svær overgang fra ungdomstid til seniortid. Første step er at vænne mig til det, og forventningerne og håbet er, at jeg kommer til at spille. Jeg valgte AB, fordi jeg er opsat på at kunne kæmpe mig til det, og vejen til spilletid er ikke så lang, som den ville have været i andre klubber.

Hvilket indtryk har du fået af AB?

- Jeg har fået et super positivt indtryk. Jeg synes, at der er et godt træningsmiljø, og det virker til, at der er nogle gode drenge i omklædningsrummet, der vil hinanden det bedste og nå et fælles mål. 

Ved siden af tilværelsen i Akademisk Boldklub, så står den på jura-læsning på Københavns Universitet. Hans valg af AB har dog ikke noget at gøre med, at han skal læse på universitetet.  

- Det er mest tilfældigt. Det er mere i mine samtaler og indtrykket, der har været udslagsgivende i forhold til, at det lige hedder AB, men det gør bestemt ikke noget, så det er rigtig fint, siger Gustav Overgaard Hansen med et smil til bold.dk.

Forsvarsspilleren håber, at AB kan spille sig i en top seks-placering, og første opgør i 2. division er lørdag 6. august, hvor AB skal duellere mod FC Roskilde i Roskilde.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

FT

FB

2 - 4

AB

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce