Viborg har spillet 1-1 med Skive og tabt 1-3 hos Kolding siden genoptagelsen af 1. division, og det har sat midtjyderne tilbage i toppen af rækken.
Cheftræner Jacob Neestrup erkender, at der har været afgørende mangler i de to kampe.
- Først og fremmest skal vi starte med at kigge indad. Og dernæst være knivskarpe på, hvilke ting, der skal forbedres eller måske laves helt om på. Det har vi italesat, set video på og trænet på ude på træningsbanen, siger Neestrup til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Vi mener selv, det er små, men meget vigtige ting, der er forskellen på nul eller tre point, og derfor handler det også om at fortsætte med de ting, der er gjort godt.
- Samtidig skal vi også face, at det ikke handler om held eller uheld, at resultaterne ikke er gået vores vej. Det handler om, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at søge de afgørende marginaler, så de kommer over til vores side. Det kan eksempelvis være helt basale ting som altid at jagte en ripost.
Viborg har torsdag besøg af bundholdet Roskilde, som Neestrup roser for at være et af de bedste possession-hold i 1. division.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Viborg FF
Betinia Liga































