Sydbank Pokalen -Viby opgiver hjemmebane i pokalen mod RFC
2019-10-08 10:36:09
Foto: Vejle Boldklub

Viby opgiver hjemmebane i pokalen mod RFC

Danmarksserie-klubben Viby IF har opgivet at afvikle pokalkampen mod Randers FC på sin egen hjemmebane – derfor er opgøret flyttet til det kronjyske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Viby IF skulle i fjerde runde af Sydbank Pokalen have haft besøg af Superliga-klubben Randers FC, men Danmarksserie-klubben må opgive at afvikle kampen.

I stedet skal opgøret spilles på Cepheus Park i Randers, fortæller klubbens fodboldformand Alex Nørgaard i et interview med Århus Stiftstidende.

Årsagen er, at stadion i Viby ikke er udstyret med lysmaster. Derfor skulle kampen være spillet klokken 14.00, hvor de fleste Viby-spillere går på arbejde eller sidder på skolebænken.

Leje af lysanlæg ville blive for dyrt, og derfor endte det med Randers-løsningen.

- Vi ville helst spille på hjemmebane, men spillerne erklærede, at der var en oplevelse i at spille i Randers i stedet, mens vi også har nemmere ved at stille et førstehold, siger Alex Nørgaard til stiften.dk.

Kampen mellem de to mandskaber bliver spillet den 30. oktober – i Randers.


Foto: Vejle Boldklub

14 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0