2023-12-10 14:10:14

Victor Jensen garnede i vigtig Utrecht-sejr

Victor Jensen scorede til 1-0 for Utrecht, da det blev til en 2-0-sejr på udebane over Jakob Breums Go Ahead Eagles.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 15. runde

FT

GAE

0 - 2

UTR

10'
01
Victor Jensen
Mål
28'
02
Bart Ramselaar
Mål

I den tidlige kamp i Æresdivisionen var der flere danskere i kamp, da Go Ahead Eagles tog imod Utrecht.

Hjemmeholdet havde den tidligere OB-spiller Jakob Breum med fra start, mens både Oscar Fraulo og Victor Jensen var i startopstillingen for Utrecht, der jagtede vigtige point for at komme yderligere væk fra bunden.

Og Victor Jensen fik en hovedrolle efter ti minutter.

Her modtag danskeren en fin aflevering fra Othman Boussaid, og Victor Jensen var træfsikker og sparkede gæsterne foran med til 1-0.

Det var Victor Jensens tredje mål i Æresdivisionen i denne sæson.

Utrecht udbyggede føringen efter 28 minutter, da Bart Ramselaar var hurtig over en ripost.

Jakob Breum fik 64 minutter på banen for Go Ahead Eagles, og fra bænken kunne han se, at det blev til et nederlag på 0-2.

Med sejren rykkede Utrecht op på en 13. plads i ligaen og har nu tre point ned til stregen. Det var samtidig syvende kamp i streg, at holdet gik fra banen uden at tabe.

Go Ahead Eagles løb ind i andet nederlag på stribe, men ligger fortsat nummer seks.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 15. runde

FT

GAE

0 - 2

UTR

10'
01
Victor Jensen
Mål
28'
02
Bart Ramselaar
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce