2023-11-12 17:38:52

Victor Kristiansen begik straffe da Bologna tabte

Victor Kristiansen fik en uheldig hovedrolle, da han begik straffespark for Bologna, da de tabte mod Fiorentina.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 13. runde

FT

ACM

1 - 0

FIO

Fiorentina var små favoritter, da de søndag fik besøg af Bologna i 12. runde af Serie A.

Mens hjemmeholdet havde den tidligere OB-målmand Oliver Christensen på bænken, startede gæsterne med Victor Kristiansen på venstre back.

Der var dog ikke meget at stille op for Kristiansen og co., da rutinerede Giacomo Bonaventura med et velplaceret spark kunne bringe hjemmeholdet foran efter 17 minutters spil.

Målet, der var 34-årige Bonaventuras femte Serie A-mål i sæsonen, var samtidig hans 100. målinvolvering i den bedste italienske række gennem karrieren.

Føringen holdt dog kun indtil det 33. minut.

For her kunne hollandske Joshua Zirkzee omsætte dét straffespark, som VAR havde tilkendt Bologna et par minutter tidligere, efter Fiorentina-backen Fabiano Parisi havde haft hånd på bolden.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Victor Kristiansen begik straffe da Bologna tabte
Foto: Paola Garbuio/AP/Ritzau Scanpix

I første halvlegs overtid fik Riccardo Orsolini da også bragt gæsterne foran.

Målet blev dog underkendt for offside, og holdene kunne gå til pause ved stillingen 1-1.

Anden halvleg var blot tre minutter gammel, da Victor Kristiansen kom i fokus.

Desværre for danskeren var det, fordi han trak Fabio Maresca i trøjen, og dommeren kvitterede med et straffespark til hjemmeholdet for forseelsen.

Det omsatte Nicolas Gonzalez med stor sikkerhed, og han kunne sende hjemmeholdet i front med 2-1. 

Flere mål blev det ikke til i kampen, og med tre pointen kontoen glider Fiorentina lige akkurat forbi Bologna og op på 6. pladsen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 13. runde

FT

ACM

1 - 0

FIO

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce