3F Superliga -Victor Nelsson er klar på ny position
2017-07-31 18:50:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Victor Nelsson er klar på ny position

FC Nordsjællands Victor Nelsson gør sig normalt på midtbanen, men i søndagens sejr over AaB spillede han i midterforsvaret, og selv er han klar på mere, hvis det bliver aktuelt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCN

3 - 2

AaB

25'
01
Edison Flores
Mål
36'
11
Mathias Jensen
Mål
54'
21
Ernest Asante
Mål
70'
22
Viktor Tranberg
Selvmål
73'
32
Emiliano Marcondes
Mål

For tredje kamp i træk vandt FC Nordsjælland søndag,  da AaB blev besejret med 3-2 hjemme i Farum.

Holdet var dog til kampen uden forsvarsprofilen Andreas Maxsø, der havde fået fri til at forhandle med en potentielt ny udenlandsk klub. 

Derfor vikarierede Victor Nelsson i forsvaret, og trods sin normale position på midten er han tilfreds med kampen mod AaB. 

- Jeg har ikke spillet i forsvaret i mine ungdomsår, men jeg har spillet der lidt i preseason. Jeg synes, at det det gik fint mod AaB, men om det er min fremtidige position, ved jeg ikke. Jeg kan spille både dernede og på sekseren. Så længe jeg spiller, er det godt, siger han til bold.dk.

- Hvis Hjulmand og resten af trænerteamet synes, at jeg skal spille dernede, så er det dét, som jeg skal. Mod AaB tror jeg mest, at det var en midlertidig løsning, da Maxsø ikke har trænet med på det seneste. Jeg er bare glad for at spille, og så gør jeg det så godt jeg kan.

18-årige Nelsson glæder sig samtidig over den gode start, som FC Nordsjælland har fået i Superligaen, hvor de topper rækken med maksimumpoint. Han håber, at holdet kan fortsætte de gode takter. 

- Det er en fantastisk start, men både jeg selv og resten af holdet ved godt, at det her først er starten, og vi skal holde næsen i sporet. Der skal fortsat trænes benhårdt for at der kommer flere sejre på bordet. 

Den næste kamp for FC Nordsjælland og Nelsson er nu på søndag, hvor holdet skal en tur til Lyngby.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCN

3 - 2

AaB

25'
01
Edison Flores
Mål
36'
11
Mathias Jensen
Mål
54'
21
Ernest Asante
Mål
70'
22
Viktor Tranberg
Selvmål
73'
32
Emiliano Marcondes
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce