




Onsdag aften var Aston Villa på besøg hos Burnley. Aston Villa kunne med en sejr spille sig tættere på Europa League-pladserne, og Burnley kunne med tre point få mere luft til nedrykningsstregen.
Det var gæsterne, der kom bedst for start. Matt Targett fik sendt en aflevering afsted til Ollie Watkins, der kunne sende bolden i nederste højre målhjørne til stillingen 1-0.
Kort efter anden halvlegs startfløjt fik hjemmeholdets stopper Ben Mee bragt balance i regnskabet, da han steg til vejrs og på et hovedstød fik ændret stillingen til 1-1.
Anden halvleg var en livlig affære, hvor der var chancer i begge ender. Med små 20 minutter igen fik Aston Villas Jack Grealish bragt gæsterne i front igen, da han køligt med højrebenet kunne banke bolden ind i målet.
Denne føring varede ikke længe, og det skulle vise sig at gå helt galt for gæsterne. Burnley scorede nemlig to gange på ni minutter.
Først fik Dwight McNeil sendt et langskud afsted, der endte i nederste højre målhjørne. Og med små ti minutter af opgøret steg Chris Wood til vejrs og headede Burnley på 3-2, der også forblev den endelige stilling.
Med sejren forbliver Burnley på 15. pladsen, men får en smule luft til Newcastle, der forsøger at ånde dem i nakken.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Aston Villa
Burnley
Premier League
































