
Nanna Christiansen har netop noteret sig for en imponerende bedrift i Brøndby IF-trøjen.
36-årige Christiansen blev indskiftet i søndagens A-Liga-kamp mod FC Midtjylland, og derfor har hun nu været i aktion i hele 500 kampe for Brøndbys kvinder.
Det vil man hylde i Brøndby IF.
På Vestegnen har man derfor besluttet, at Christiansen skal hyldes på Brøndby Stadion i næste weekend.
Det sker i forbindelse med herrernes Superliga-kamp mod OB, oplyser Brøndby til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er da også en af de største kvindespillere i Brøndbys historie, som skal hyldes. Hun har været en del af klubben, siden hun helt tilbage i 2007 kom til fra BK Skjold.
Udover en enkelt sæson hos B93-HIK-Skjold har Christiansen spillet hele sin seniorkarriere i Brøndby IF-trøjen. Desuden har hun også spillet 112 landskampe for Danmark.
Christiansen er den spiller, som har spillet flest kampe (500) og scoret flest mål (265) for Brøndby IF's kvinder gennem historien. Hun er også blevet kåret som årets profil i Kvindeligaen i 2019, 2020 og 2023.
Nanna Christiansen fortsætter med at være vigtig for Brøndby IF, da hun kom på tavlen i søndagens 3-2-sejr over FC Midtjylland.
𝟱𝟬𝟬 kampe i gult og blåt - en legende i Brøndby IF 💛💙 pic.twitter.com/4FXClJB907
— Brøndby IF (@BrondbyIF) September 21, 2025
265 mål i 𝟓𝟎𝟎 kampe 💛💙Nanna Christiansen scorede i sin kamp nr. 500, da kvinderne i dag vandt med 3-2 👏 pic.twitter.com/eYflS9O1Jz
— Brøndby IF (@BrondbyIF) September 21, 2025


Brøndby IF
A-Liga






































