2022-05-22 18:58:49

Vilde Kvistgaarden sikrede BIF fjerdepladsen

Mathias Kvistgaarden scorede to gange, da Brøndby slog Silkeborg 2-1. Sejren betyder, at Brøndby som minimum er sikret Europa Playoff.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brøndby kunne søndag sikre sig 3F Superligaens fjerdeplads, hvis resultaterne flaskede sig. 

De havde selv brug for at få flere point end AaB, mens Randers ikke måtte vinde, hvis de tabte point. 

Brøndbys egen opgave hed bronzevinderne fra Silkeborg, som kom på besøg på Brøndby Stadion.

Og det var Brøndby, der startede opgøret bedst, og det var da også dem, der fik kampens første store chance. 

Mathias Kvistgaarden modtog nemlig bolden inde i feltet efter ti minutters spilletid, hvorefter han fik vendt rundt, men afslutningen var lige på Nicolai Larsen i Silkeborg-målet.

Kort tid efter var Silkeborg tæt på, da Mads Hermansen ikke kunne holde en afslutning fra Nicklas Helenius. Blas Riveros fik dog lige akkurat clearet bolden efterfølgende. 

Nogle minutter senere kom det første mål i opgøret. Simon Hedlund fandt flot Kvistgaarden med en flad aflevering, og fra en god position inde i feltet kunne han umuligt brænde. 1-0 til Brøndby efter en tempofyldt start på opgøret. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silkeborg kom herefter meget bedre med i opgøret. 

Efter 29 minutter forsøgte Helenius sig igen, men Superliga-topscorens afslutning røg snært forbi stolpen. 

Med syv minutter til pausen sendte Andreas Bruus en god og lang aflevering afsted til Kvistgaarden, som flot tog den ned og sendte en afslutning afsted, som Larsen dog flot kom ned til med venstre handske. 

Lukas Engel var minuttet efter tæt på at slå til i den anden ende, men hans afslutning røg snært forbi fjerneste stolpe. 

Ind ville bolden ikke, og derfor førte Brøndby 1-0 ved pausen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silkeborg med tre udskiftninger fra starten af anden halvleg. 
Kent Nielsen lavede tre udskiftninger fra starten af anden halvleg for at jagte den udlignende scoring. 

Men indskiftningerne forhindrede ikke Brøndby i at komme yderligere foran efter 64 minutter. 

Bolden havnede efter et hjørnespark foran Kvistgaarden, som sparkede til den, og det gjorde han så godt, at den hoppede forbi Nicolai Larsen, der måtte tage bolden ud af eget net for anden gang. 

Scoringen satte i kort tid en dæmper på Silkeborg-presset, og Nielsens tropper havde svært ved at skabe store chancer i slutningen af opgøret. 

Brøndby lurede på kontraangreb, og de havde flere gange gode situationer, men hvor den sidste skarphed manglede. 

Rasmus Carstensen forsøgte sig med fem minutter igen, men backens afslutning blev blokeret af Brøndby-defensiven. 

Silkeborg havde klart boldbesiddelse til sidst, og til allersidst lykkedes det dem at reducere på et hjørnespark.

Tobias Alquist kom højst og dirigerede flot bolden i kassen til 1-2. Scoringen ændrede dog ikke på, at det blev Brøndby, der tog alle tre point med fra opgøret. 

Resultatet betyder, at Brøndby slutter på fjerdepladsen og dermed som minimum er sikret Europa Playoff.

Silkeborg slutter som bekendt på tredjepladsen. 

23 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0