2024-02-25 17:55:12

Vilde Vallys brillerede i sikker Brøndby-sejr over OB

Nicolai Vallys lavede to assists på tre minutter i første halvleg for Brøndby, da det blev til en sikker 3-0-sejr over OB. Mathias Kvistgaarden lukkede ballet i anden halvleg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

OB

0 - 3

BIF

7'
01
Yuito Suzuki
Mål
11'
02
Ohi Omoijuanfo
Mål
77'
03
Mathias Kvistgaarden
Mål

Nature Energy Park var pakket, da OB bød Brøndby velkommen.

OB’s cheftræner, Søren Krogh, havde forudset en utrolig svær kamp mod førerholdet i 3F Superligaen, og det blev det også.

Odenseanerne kom ellers ind til opgaven med fornyet tro efter en vigtig sejr i Viborg i klubbens kamp om overlevelse, men Brøndby kom også til Odense med en stærk sejr over FC Midtjylland i sidste runde.

Jesper Sørensens Brøndby-mandskab overrumplede også hjemmeholdet fra kampens start, hvor især Nicolai Vallys brillerede.

Den store profil viste allerede sin vigtighed efter syv minutter, da han lagde en kirurgisk aflevering i fødderne på Yuito Suzuki, der elegant chippede bolden over Viljar Myhra i OB-målet.

Vallys var langt fra færdig.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vilde Vallys brillerede i sikker Brøndby-sejr over OB
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Allerede tre minutter senere var midtbanespilleren igen på spil. 

Denne gang fandt han Ohi Omoijuanfo med endnu en fremragende aflevering. Angriberen brugte sin fysik til at holde Filip Helander væk og sparke bolden i det fjerneste hjørne.

2-0 efter 11 minutter, og derfor lignede det, at det kunne ende i en afklapsning.

Men OB kom fint tilbage i opgøret med et højt pres, der dog ikke endte ud i de største chancer.

Bedste OB-mulighed kom efter 31 minutter. Don Deedson fik bolden i en fri position inde i Brøndby-feltet, men offensivspilleren sendte bolden forbi Patrick Pentz’ mål.

Brøndby kunne have scoret flere

Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen måtte have gået til pause som en yderst tilfreds mand, mens det måtte have været helt anderledes for kollegaen, Søren Krogh.

I pausen foretog Søren Krogh også en enkelt ændring i offensiven, men det var fortsat Brøndby, der var farligst.

Ohi skulle blandt andet have gjort det til 3-0 fem minutter inde i anden halvleg, men Myhra i målet var klar på angriberens chip.

Myhra kom også på arbejde igen fire minutter efter, hvor Brøndbys offensiv legede sig igennem.

Wass fandt Vallys i dybden, der på flotteste vis lagde bolden død til Mathias Greve, men afslutningen fra den tidligere OB-spiller blev reddet af en fremragende redning.

Kampen faldt herefter i tempo og kvalitet, men efter 77 minutter lukkede Brøndby opgøret.

Filip Bundgaard sendte angrebsmakkeren Mathias Kvistgaarden i dybden, og han svigtede ikke foran kassen. 3-0.

Bundgaard fik selv en stor chance mod slutningen af kampen, men det første Brøndby-mål må lade vente på sig.

Det hele endte med en sikker sejr til Vestegnsklubben på 3-0, og dermed lagde de yderligere pres på både FCK og FCM i toppen, som de har fire point ned til.

OB har endnu ikke vundet en hjemmebanekamp i denne sæson. Klubben indtager ottendepladsen, men har blot to point ned til nedrykningsstregen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

OB

0 - 3

BIF

7'
01
Yuito Suzuki
Mål
11'
02
Ohi Omoijuanfo
Mål
77'
03
Mathias Kvistgaarden
Mål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce