Ligue 1 -Vildt sammenstød: LFP deler karantæner ud
2020-09-16 22:17:53
Foto: Getty Images

Vildt sammenstød: LFP deler karantæner ud

Den franske liga har onsdag delt karantæner ud i kølvandet på sammenstødet mellem PSG og Marseille. Layvin Kurzawa får seks dages karantæne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndag var der et heftigt sammenstød mellem PSG og Marseille i slutningen af deres kamp, hvor fem spillere fik rødt kort.

Onsdag har disciplinærkomiteen i den franske liga så været samlet, og her er der udstedt lange karantæner til de involverede, oplyses det på ligaens hjemmeside.

Således har PSG's Layvin Kurzawa fået seks dages karantæne, Neymar og Leandro Paredes har fået tre – inklusiv onsdagens kamp mod FC Metz – mens Marseilles Jordan Amavi har fået tre kampes karantæne.

Desuden oplyser LFP, at man åbner en efterforskning af Marseilles Alvaro Gonzalez, som Neymar anklagede for at have udtalt sig racistisk i forbindelse med sammenstødet.

PSG's Angel Di Maria skal desuden stille foran disciplinærkomiteen i næste uge. Det skyldes ifølge France Football, at der er forlydender om, at Di Maria spyttede på Gonzalez.


Foto: Getty Images

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0