





Søndag aften var der kamp om tredjepladsen i La Liga, da Villareal tog imod Atlético Madrid.
De fleste havde nok forventet en jævnbyrdig affære, men sådan blev det på ingen måde.
Villareal fik hul på bylden efter en halv time, og så gik det voldsomt stærkt. Der kom nemlig hele fem scoringer inden pausen.
Først scorede Dani Parejo på straffespark, og kort tid efter fordoblede Ayoze Perez føringen.
Efter 40 minutter blev det 3-0, da Georges Mikautadze nettede.
Atlético Madrids Marc Pubill reducerede efter 43 minutter, men lige før pausen scorede Pape Gueye til 4-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor havde Atlético Madird en gigantisk opgave foran sig i anden halvleg, og cheftræner Diego Simeone forsøgte at ændre kampen ved at skifte tre spillere ud i pausen.
Det hjalp dog ikke det store.
I stedet blev det 5-1, da Ayoze Perez scorede sit andet mål efter 54 minutter.
Det blev også kampens slutresultat.
Villareal ender dermed på tredjepladsen i La Liga, mens Atlético Madrid må nøjes med fjerdepladsen.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
Atletico Madrid
Villarreal
La Liga


































