Europa League -Villarreal vandt ottemåls-festfyrværkeri
2020-10-22 23:01:04
Foto: Getty Images

Villarreal vandt ottemåls-festfyrværkeri

Otte scoringer faldt der, da Villarreal på hjemmebane slog tyrkiske Sivasspor med 5-3. Maccabi Tel Aviv vandt 1-0 over Qarabag i gruppens anden kamp. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 1. runde

FT

VIL

5 - 3

SIV

13'
10
Takefusa Kubo
Mål
20'
20
Carlos Bacca
Mål
33'
21
Olarenwaju Kayode
Mål
37'
21
Carlos Bacca
Brændt straffe
43'
22
Mustapha Yatabare
Mål
57'
32
Juan Foyth
Mål
64'
33
Max-Alain Gradel
Mål
74'
43
Paco Alcácer
Mål
78'
53
Paco Alcácer
Mål

I Gruppe I havde Villarreal besøg af tyrkiske Sivasspor i første runde, og det skulle blive noget af festfyrværkeri.

Takefusa Kubo åbnede målscoringen efter et lille kvarters spil, da han var først over en ripost, som han sparkede sikkert i nettet.

Syv minutter senere blev det også 2-0, da Kubo fandt Carlos Bacca på kanten af feltet. Han trykkede til bolden første gang, og den strøg knastørt i nettet ved den højre stolpe.

Men Sivasspor fik svaret igen efter en halv times spil, da Mustafa Yatabare sendte Olarenwaju Kayode i dybden. Det udnyttede han til at reducere, da han udplacerede keeperen som afslutning på friløberen.

Få minutter senere fik Carlos Bacca muligheden for at blive dobbelt målscorer og fordoble Villarreals føring, da han blev sat til at sparke straffe. Han sparkede hårdt til venstre, men det havde keeperen læst, så han reddede flot.

Sådan noget bliver straffet i Europa League, og to minutter før pausen blev Sivasspors Yatabare i stedet dobbeltmålscorer, da han headede 2-2-scoringen i nettet, hvilket også var pausestillingen.

12 minutter inde i anden halvleg sendte Kubo et hjørnespark i feltet, der fandt Tottenham-lejesvenden Juan Foyth, der headede bolden i nettet.

Sivasspor var dog ikke knækket endnu. Syv minutter efter 3-2-scoringen udlignede Max Gradel, da han krøllede et frispark op i nærmeste hjørne. En rigtig flot scoring.

Så blev super-indskifteren Paco Alcacer sendt på banen, og han gjorde, hvad han gør bedst.

Først blev han spillet fri i feltet, men måtte se sin afslutning reddet. Han samlede selv riposten op, som han i anden omgang fik sparket i nettet.

Alcacer lukkede og slukkede også et lille kvarter før tid, da Foyth spillede målræven i dybden med en glimrende aflevering. Den spanske angriber skulle kun bruge en enkelt afslutning denne gang, før han havde gjort det til slutresultatet 5-3.

Maccabi Tel Aviv vandt gruppens anden kamp med 1-0 på hjemmebane over Qarabag. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 1. runde

FT

VIL

5 - 3

SIV

13'
10
Takefusa Kubo
Mål
20'
20
Carlos Bacca
Mål
33'
21
Olarenwaju Kayode
Mål
37'
21
Carlos Bacca
Brændt straffe
43'
22
Mustapha Yatabare
Mål
57'
32
Juan Foyth
Mål
64'
33
Max-Alain Gradel
Mål
74'
43
Paco Alcácer
Mål
78'
53
Paco Alcácer
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce