




For en uge siden spillede Real Madrid mod Espanyol, hvor Vinicius Junior var tydeligt utilfreds med at blive skiftet ud.
Tirsdag aften gentog scenen sig, da stjernespilleren endnu en gang så sit navn på udskiftningstavlen.
TV-billederne fangede en tydeligt frustreret brasilianer, der gestikulerede voldsomt efter udskiftningen.
Efter 5-0-sejren over Kairat Almaty i Champions League blev cheftræner Xabi Alonso spurgt ind til episoden.
– Det var ikke et udbrud. En anden dag måske, men ikke i dag. Det er altid trænerens ansvar at foretage udskiftninger. Det fra Vini var ikke en klage – der blev sagt noget, som vi forstod, sagde Alonso ifølge Marca.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed nedtoner den spanske træner situationen, som han også gjorde for en uge siden.
– Jeg har selv været spiller, og når jeg skifter nogen ud, tager jeg det som en selvfølge, at de kan være ærgerlige. Jeg kan godt lide at tale med dem bagefter for at høre, hvordan de har haft det under kampen, lød det fra Alonso.
Juniors holdkammerat, Kylian Mbappé, var flyvende i tirsdagens CL-kamp, hvor han scorede hattrick.

FCK skuffede på Deadline Day
Hattrick | Afsnit 12Vi har optaget et afsnit af Hattrick midt om natten for at runde, at det danske transfervindue er lukket! Vi snakker om de største historier fra Deadline Day.
Læs mere
Real Madrid
Kairat Almaty
Champions League


























