Vinicius Jr har haft en fremragende sæson hos Real Madrid, hvor han senest blev matchvinder i Champions League-finalen mod Liverpool.
I hjemlandet Brasilien har han også opnået stjernestatus, hvilket i høj grad skyldes hans store fokus på den fattige del af befolkningen, som han har startet en fond for at hjælpe.
Den unge brasilianer talte i forbindelse med et års fødselsdagen for sin velgørende fond Instituto Vini Jr i Rio de Janeiro.
- Jeg har altid drømt om at fuldføre min families drøm om at hjælpe dem, som er ligeså meget i nød, som jeg var, da jeg var lille.
- For mig er det at fejre den første fødselsdag for fonden ligeså vigtigt som at score i Champions League-finalen. Det har været en helt særlig sæson, og nu vil jeg have mere.
21-årige Vinicius Jr kom til Real Madrid i sommeren 2018 fra Flamengo.