2020-12-05 19:03:01

Vinicius tager æren for sejrsmålet: Det var mit

Sevillas Bono prikkede bolden i eget net, da Real Madrid lørdag vandt med 1-0. Vinicius satte dog sidste fod på bolden inden målet, så det er selvfølgelig hans, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Real Madrid havde i lørdagens opgør ude mod Sevilla flere muligheder for at bringe sig foran i første halvleg, hvor særligt Vinicius og Karim Benzema måtte ærgre sig ved flere lejligheder.

I anden halvleg lykkedes det de forsvarende mestre at få sendt bolden i netmaskerne til slutresultatet 1-0, men det kævede en hjælpende hånd fra Sevillas Bono, der prikkede bolden i eget net.

Vinicius satte den sidste fod på bolden, som Bono dirigerede i målet, og derfor mener brasilianeren også, at en del af æren tilfalder ham.

- Målet er selvfølgelig mit, sagde han til spanske Marca efter kampen, inden han satte ord på en vigtig sejr for Real Madrid.

- Sejren i dag er meget vigtig for vores selvtillid. Vi tvivlede ikke på os selv. Vi vidste, at vi kunne vinde. Vi er altid fyldte med selvtillid og ro, så vi skal bare blive ved med at arbejde hårdt, tilføjede han.

Sejren over Sevilla betyder, at Real Madrid efter elleve kampe har tyve point, hvilket rækker til en delt tredjeplads med Villarreal.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce