Yuito Suzuki har været ramt af både opture og nedture, siden han i sommer skiftede fra Brøndby til Freiburg.
I efteråret kæmpede han med spilletid, mens det i foråret er gået bedre for japaneren, som er blevet fast starter i Bundesliga-klubben.
Den gode periode i Freiburg kommer dog ikke til at fortsætte for nu.
I kampen mod Wolfsburg måtte han udgå efter et sammenstød, og nu har Freiburg bekræftet omfanget af skaden.
- Vi må fremover undvære Yuito på ubestemt tid. Den 24-årige har pådraget sig et brud på sit højre kraveben efter et sammenstød i kampen mod Wolfsburg, skriver klubben på Instagram.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er en nyhed, der ikke blot skaber panderynker i Freiburg.
Ifølge Kicker kan skaden betyde, at Suzuki misser VM for Japan.
Suzuki har lidt over en måned til at komme sig over skaden, da Japan skal i aktion mod Holland ved VM den 14. juni.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
Freiburg
Bundesliga


































