VM spilles i år på den anden side af Atlanterhavet, og det betyder, at store dele af slutrunden foregår om natten dansk tid - men frygt ej!
Mens du har sovet, har Bold sørget for, at der ligger masser af opdateringer fra VM-slutrunden klar til dig.
I nat er der spillet to knockout-kampe, hvor der var drama for alle pengene.
Det var især Portugals sejr over Kroatien, som endte med at stjæle alle overskrifterne, da der blev slået rekorder og slukket drømme.
Spanien - Østrig: 3-0
1-0: Mikel Oyarzabal
2-0: Pedro Porro
3-0: Mikel Oyarzabal
Portugal - Kroatien: 2-1
0-1: Ivan Perisic
1-0: Cristiano Ronaldo
2-1: Goncalo Ramos
Artiklen fortsætter efter billedet

Bold giver dig her tre nedslag fra nattens begivenheder.
Portugal videre efter sindssygt drama
Man er muligvis gået glip af en af de mest dramatiske afslutninger nogensinde ved et VM, hvis man ikke så Portugals kamp mod Kroatien.
Opgøret var en hæsblæsende affære, hvor Goncalo Ramos i det 94. minut blev helten for Portugal. Men dramaet var langt fra færdigt.
I det 103. minut troede Kroatien, at man havde sendt kampen ud i forlænget spilletid, da man udlignede til 2-2. Men scoringen endte med at blive annulleret.
Det skyldes en chip i bolden, som endte med at afsløre en kroatisk offside.
Flere Ronaldo-rekorder
41-årige Cristiano Ronaldo bliver ved med at levere varen.
Han viste sin vigtighed for Portugal, da han udlignede for portugiserne i 2-1-sejren over Kroatien.
Med scoringen skrev Ronaldo sig igen ind i VM-historiebøgerne, da han med målet faktisk noterede sig for flere rekorder og brød en 20 års lang forbandelse.
Rekorder, som nok bliver svære at slå.
Farvel og tak
Det skal ikke kun handle om Portugal-Kroatien, selvom der var masser af drama i den kamp.
Andetsteds måtte Østrig se VM-lyset blive slukket, da man var uden chance mod Spanien. Det endte med et nederlag på 0-3 til østrigerne, som nu må rejse hjem.
Efter kampen var Marko Arnautovic tydeligt berørt, da han ikke kunne holde tårerne tilbage i et interview.
Det var i den forbindelse, at den østrigske legende valgte at meddele sit stop på landsholdet.
Læs her: Arnautovic stopper på landsholdet

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere
FIFA VM






























