


Brøndby har ikke vundet i de seneste ti kampe.
Tirsdag aften fik de scoret for første gang i 2026, hvilket var et mikroskopisk plaster på såret, som er meget stort.
Brøndby har blot hentet fire point i de ti kampe, hvor de er gået fra mesterskabskandidater til et hold, hvor det virker urealistisk, at de overhovedet kan hente bronze.
Daniel Wass har været med til både op- og nedture for Brøndby, og den nuværende periode, må man sige, er en nedtur.
- Det er en hård periode for os spillere, og vi skal til at tænke over tingene, og jeg tror, at vi skal til at finde ud af, hvor vi egentlig er henne og ikke tænke, at vi skal alt muligt andet.
- Det er også bare den enkelte spiller og mig selv, at vi er i Brøndby, som er en speciel klub, og man skal ikke begynde og tænke på alle mulige andre ting, siger anføreren til Bold og resten af den skrevne presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Brøndby har hentet flere nye ansigter til henover vinteren, som ikke har formået at gøre den forskel, man forventede.
Daniel Wass' opsang gælder for alle i truppen, og han gentager flere gange, hvad han mener uden at sætte flere ord på.
- Man er ikke for stor til at være i Brøndby og har andre drømme. Lige nu er vi her, vi er i en meget speciel klub, og det skal folk til at forstå.
- Det er en holdpræstation, og vi skal til at kigge indad.
- Vi er en meget speciel klub, vi har kvaliteten, og vi skal til at kigge indad, og mange af os skal til at kigge, hvor vi egentlig er henne, siger Daniel Wass.
Brøndby får søndag mulighed for at revanchere tirsdagens nederlag, når de hjemme får besøg af FC Midtjylland.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





































