I de seneste måneder har der været stort fokus på Daniel Wass' fremtid, efter landsholdsbacken selv har åbnet for et muligt klubskifte og bestemt ikke har udelukket 3F Superligaen.
Her har både Brøndby og FC København angiveligt været på banen, mens udenlandske klubber som Marseille og Sporting også er blevet nævnt.
Wass fortæller selv, at han ikke bruger tid på at tænke over fremtiden under EM-slutrunden.
- Det er et godt spørgsmål. Der har været en masse skriverier. Det er I gode til. Masser af gætterier også, men jeg har fuldt fokus på at være med her.
- Jeg har også sagt til min agent, at jeg har fokus på at gøre det så godt som muligt under slutrunden og hjælpe mit hold her, og så nytter det ikke noget, jeg har fokus alle andre steder, siger Daniel Wass.
Forventer du, at du skal fortsætte i Valencia?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har jo stadigvæk en kontrakt endnu, så det må jeg forholde mig til, konstaterer Wass.
Kan det være svært at fokusere 100 procent på EM med tanke på klubsituationen? Det er jo et stort valg...
- Ja, det er klart, men hvis man siger fra starten af, at du gider ikke høre noget om det før efter EM. Det er kun jer, der har skrevet noget om det, men jeg har slet ikke lagt noget i det, og min agent og min familie ved også udmærket godt, at det bliver 100 procent en familiebeslutning.
- Det bliver ikke kun min egen beslutning, hvad der skal ske, men den bliver 100 procent taget efter EM, fastslår Wass.
32-årige Daniel Wass har et enkelt år tilbage af sin kontrakt i Valencia, der menes at kræve omkring 15 millioner kroner for danskeren denne sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
EM
Danmark






















