La Liga -Wass startede i Valencia-nederlag
2020-07-12 21:26:03
Foto: Getty Images

Wass startede i Valencia-nederlag

Daniel Wass og Valencia tabte lørdag aften 1-0 ude mod Leganes i La Liga. Leganes har efter kampen tre point op til redning. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 36. runde

FT

LEG

1 - 0

VAL

18'
10
Rubén Pérez
Mål på straffe
54'
10
Jonathan Cristian Silva
Rødt kort
60'
10
Daniel Parejo
Brændt straffe

Valencia tog søndag aften turen til Madrid for at spille mod Leganes i La Liga. Hjemmeholdet havde inden opgøret et point op til den Europa League-givende syvendeplads, mens Leganes befandt sig under stregen med seks point op til redning. 

Valencia havde danske Daniel Wass med fra start på højre back, og han indledte opgøret med at få et gult kort allerede efter ni minutters spil.

Ti minutter efter kunne han se sit hold få dømt et straffespark imod sig. Bolden blev snittet videre i feltet af en Leganes-spiller i en situation, hvor Geoffrey Kondogbia hoppede op for at ville heade til bolden.

Bolden ramte i stedet Kondogbias flagrende arm, og det takserede dommeren med et straffespark. 

Uheldigt for Kondogbia og kort efter stod Ruben Perez klar ved straffesparkspletten. Han sendte målmanden til højre og sparkede selv til venstre, og så stod det 1-0 til Leganes.

Der blev ikke scoret yderligere før pausen, og Wass og resten af Valencia-mandskabet måtte gå til pause bagud 1-0.

Kort efter anden halvlegs begyndelse blev Leganes reduceret til ti mand. Leganes-forsvareren Jonathan Silva nedlagde Ferran Torres i et kontrastød med en stempling helt oppe på læggen, og han måtte derfor gå tidligt i bad.

I det 59. minut var det så Valencias tur til at få chancen fra ellevemeter-pletten. Daniel Parejo sparkede fladt mod nederste venstre hjørne, men Ivan Cuellar hev en flot redning op i Leganes-målet.

20 minutter efter fik Alessandro Florenzi en god mulighed, men han sparkede desværre for Valencia forbi målet. 

Der lykkedes ikke for Wass og Valencia at få bolden over stregen, og Leganes vandt derfor opgøret 1-0.

Leganes har efter opgøret tre point op til redning med seks point at spille om. 


 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 36. runde

FT

LEG

1 - 0

VAL

18'
10
Rubén Pérez
Mål på straffe
54'
10
Jonathan Cristian Silva
Rødt kort
60'
10
Daniel Parejo
Brændt straffe
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce