2022-05-30 15:57:21

Wass udelukker rivaler: Brøndby eller Avarta

Daniel Wass jagter spilletid for at komme til VM, men skifter ikke nødvendigvis klub nu. Når turen en dag går hjem, bliver det til Brøndby eller Avarta, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 25. runde

FT

AVA

3 - 3

HER

Et drømmeskifte med en mareridtsstart.

Nogenlunde sådan kan Daniel Wass' første tid i Atletico Madrid beskrives.

32-årige Wass skiftede til hovedstadsklubben fra Valencia i januar, men blev skadet i sin debut mod Barcelona og har siden ikke fået spilletid, selvom han har siddet på bænken i de seneste mange kampe.

- Det har været pivuheldigt. Jeg blev købt ind for at spille, og jeg havde været der i tre dage, og så fik jeg lov til at spille mod Barcelona.

- Så blev jeg skadet, og så er der bare nogle andre forudsætninger. Det var et drømmeskifte, men det har bare været uheldigt, siger Daniel Wass.

VM kræver spilletid

Kasper Hjulmand har tydeligt sagt, at spillerne er nødt til at spille fast frem mod VM for at komme med til slutrunden, og landstrænerens besked har Wass også fået.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Wass udelukker rivaler: Brøndby eller Avarta
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er klart, at VM fylder rigtig meget. Jeg har været med til at spille det her hold til VM, så det skal ikke glippe for mig. Det vil jeg rigtig gerne med til.

- Jeg ved godt, jeg skal spille noget fodbold, hvis jeg skal fortsætte på landsholdet, siger Wass.

Men det kan vel blive svært at få den spilletid i Atletico?

- Det kan blive svært, men det kan også blive nemt. Man ved det ikke. Jeg har også en hel opstart. Nu kom jeg til klubben midt i sæsonen, hvor de var i gang, og der er nogle andre ting i det, når man får en hel opstart med holdet og trænerne.

- Det kan også lave om på det, men lige nu koncentrerer jeg mig om at være med her, og så må vi se, hvad der sker. Om det bliver et andet sted eller i Atletico, ved jeg ikke, siger Wass.

Brøndby eller Avarta

Daniel Wass' navn har i de seneste transfervinduer været nævnt i forbindelse med Brøndby, og planen om at vende hjem dertil en dag har han bestemt ikke droppet.

- Brøndby vil altid være en klub, der står mit hjerte nært. Jeg har fået hele min fodboldopdragelse der. Om det fylder noget nu, ved jeg ikke. Lige nu er der ikke rigtig andet end landsholdet, der fylder, siger Wass.

- Som jeg har sagt før, vil jeg rigtig gerne tilbage til Brøndby på et tidspunkt. Det er ingen hemmelighed.

Brøndby har også udtrykt interesse i at få Wass hjem, og det glæder hovedpersonen.

- Det er jeg jo rigtig glad for, og det er selvfølgelig også noget, jeg havde håbet på. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er der, jeg søger hen, hvis jeg skal hjem.

Tidligere har der været rygter om FCK-interesse i Wass, men han har det sådan, at det kun er Brøndby, der aktuelt, når han en dag skal hjem.

- Det er det 100 procent, siger Wass og tilføjer efter en lille pause med et smil.

- Eller Avarta, siger Wass med henvisning til sin barndomsklub.

Penge fylder ikke alt

Daniel Wass skrev i januar kontrakt til 2023 i Atletico Madrid og har således udsigt til en fin indtægt det næste års tid.

Økonomi fylder dog ikke alt, fortæller han.

- Jeg har en fin kontrakt dernede, og det er klart, at den ved jeg godt, jeg ikke kan få her i Danmark, men det er ikke noget, der fylder noget. Det er mig og min familie, der skal tage en beslutning, og andet ligger der ikke i det, siger Wass.

Er du klar til et skridt ned økonomisk for at forbedre dine VM-chancer?

- For mig er penge ikke det vigtigste i verden. Det er det måske for mange andre, men for mig er det glæden ved at spille fodbold og glæden ved familie. Penge skal ikke fylde det hele, siger Wass.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 25. runde

FT

AVA

3 - 3

HER

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce