For en uge siden valgte Watford at give Tom Cleverley sparket, og nu er hans afløser fundet.
Valget er faldet på den 42-årige uruguayaner Paulo Pezzolano.
Det oplyser Championship-klubben i en pressemeddelelse, hvor der blandt andet lægges vægt på trænerens arbejde med unge spillere.
- Han har haft succes i stort set alle de klubber, han har været i – inklusive mesterskaber og oprykninger – men det var især hans arbejde på træningsbanen, der imponerede os mest, da vi lavede vores research.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi mener, at Paulo er den leder, vi har brug for, når vi nu omstiller os og retter fokus mod den nye sæson. Han er fuldt ud klar over vores ambitioner og vores vilje til at kæmpe for oprykning – og han tager imod den udfordring med åbne arme, udtaler sportsdirektør Gianluca Nani.
Paulo Pezzolano stod senest i spidsen for Real Valladolid og har en fortid i blandt andre brasilianske Cruzeiro.
Watford endte som nummer 14 i den næstbedste engelske række.

Watford
Championship




















