Der har været længere mellem målene for Ollie Watkins denne sæson end vanligt.
Aston Villa-angriberen har scoret otte gange i 39 optrædener, hvilket han i engelske medier har modtaget kritik for.
I et interview med Sky Sports fortæller den 29-årige angriber, at han godt forstår kritikken, fordi han selv har været med til at sætte baren højt.
- De tidligere sæsoner har jeg scoret mange mål. I sæsonen, hvor vi nåede Champions League, scorede jeg 28 mål, så fra det tidspunkt har man sat sin egen standard, og så vil folk bedømme dig ud fra den. Hvis du ikke lever op til det, er alle øjne på dig, siger Watkins.
Selv om Watkins anerkender, at folk har en holdning til hans præstationer, understreger han, at det er svært at ignonere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er mange flere fans, som man ser og hører deres mening fra – nogle gange er det svært ikke at lægge mærke til dem. I moderne fodbold er det noget, man bare må leve med, slutter han.
Ollie Watkins skifede i 2020 til Aston Villa fra Brentford.
Han har i 262 kampe for Villa scoret 95 mål.

Kan AGF levere nyt mirakel?
Hattrick | Afsnit 3Vi starter dagens Hattrick med et opkald til Lissabon, hvor Bolds udsendte i Portugal kommer med en beretning fra AGF's 1-3-nederlag til Benfica i Europa League-kvalifikationen.
Læs mere
Aston Villa
Premier League






















