En af de mest begivenhedsrige kampe under VM var kvartfinalen mellem Argentina og Holland, hvor der var fuld smæk på skillingen på både og uden for banen.
Her endte Wout Weghorst og Lionel Messi i et skænderi, hvor argentineren ikke gav meget for den hollandske angriber.
- Hvad glor du på, idiot?, lød det fra Messi, som også valgte at sende en sviner afsted til Weghorst, som I kan læse mere om her.
Det er dog nogle uger siden nu, og derfor kan Weghorst godt se noget positivt i diskussionen med den nye verdensmester.
- Der var nogle øjeblikke mellem os på banen, hvor vi kæmpede. Jeg tror ikke, at han satte pris på det, og han var lidt overrasket over det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kan ikke lide at tale om andre, og jeg har jo meget respekt for ham. Han er den bedste, eller en af de bedste spillere nogensinde. Så jeg ville gerne vise min respekt for ham efter kampen, men det var han ikke helt åben over for.
- Han var stadig lidt vred på mig. Jeg ser det som noget positivt, at han kender mit navn nu. Så har jeg gjort noget rigtigt, siger Wout Weghorst til A Spor.
Weghorst og co. røg ud af VM efter den dramatiske kamp, selv om de i det 110. minut formåede at udligne til 2-2 efter en vild frisparkskombination.
Her var det Weghorst, som sendte bolden i kassen, og det mindede om et tidligere mål, som hollænderen fik scoret i sin Wolfsburg-tid.
Det kan I se i videoen øverst i artiklen.