Bundesliga -Werder henter tjekkisk keeper
2017-06-27 14:00:11
Foto: Getty Images

Werder henter tjekkisk keeper

Werder Bremen er kommet til enighed med Slavia Prag i en handel, der sender den tjekkiske målmand Jiri Pavlenka til Thomas Delanyes klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Werder Bremen har forstærket sig på målmandsposten frem mod den kommende sæson i Bundesligaen. Klubben oplyser således, at man er nået til enighed med Slavia Prag i en handel, der sender den tjekkiske målmand Jiri Pavlenka til Bremen, hvor han bliver holdkammerat med eks-FCK'erne Thomas Delaney og Ludwig Augustinsson.

- Vi er meget glade for, at vi har været i stand til at overbevise Jiri om at komme til Werder. Vi har fulgt hans udvikling det seneste år intensivt, og han har leveret gode præstationer for Slavia Prag i sidste sæson, siger sportsdirektør Frank Baumann til klubbens hjemmeside.

Den 25-årige tjekke, der fik debut på A-landsholdet i november mod Danmark, mangler endnu at gennemgå lægetjekket, men Frank Baumann forventer, at det blot drejer sig om formaliteter, før handlen er endegyuldigt på plads.  

Jiri Pavlenka har spillet 103 kampe i den bedste tjekkiske række, men det er blevet til to kampe på A-landsholdet.

Werder Bremen råder i forvejen over den tjekkerne Jaroslav Drobny og Theodor Gebre Selassie.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce