Bundesliga -Werder klar til at sælge Aron Jóhannsson
2017-08-07 17:54:09
Foto: Getty Images

Werder klar til at sælge Aron Jóhannsson

Werder Bremen er klar til at sælge den tidligere AGF-angriber Aron Jóhannsson. Det fortæller klubbens sportsdirektør. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Aron Jóhannsson har spillet i Werder Bremen siden 2015, men inden længe kan det være slut. 

Den amerikanske angriber med en fortid i AGF kæmpede hårdt for spilletid i sidste sæson under den nye træner Alexander Nouri.

Nu bekræfter klubbens sportsdirektør så, at Jóhannsson snart kan være fortid i klubben. 

- Aron har ambitioner om spilletid, og vi har hele tiden sagt, at der er konkurrence om pladserne. Han har sagt, at han vil overveje sin fremtid, når han ikke spiller. Vi vil se, hvad der sker i de kommende dage og uger.

- Aron er en spiller, der har tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men det er op til ham at evaluere, hvad der er i hans interesse, siger sportsdirektør Frank Baumann til Kicker. 

Jóhannsson har kontrakt med Werder Bremen frem til 2019.

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce