Bundesliga -Werder køber lejesvend fri af Bayern München
2019-05-29 11:40:54
Foto: Getty Images

Werder køber lejesvend fri af Bayern München

Werder Bremen har været så glad for lejesvenden Marco Friedl, at klubben nu har købt ham fri af Bayern München.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

21-årige Marco Friedl skiftede i januar sidste år Bayern München ud med en lejeaftale i Werder Bremen, hvor han har gjort det så godt, at lejeaftalen nu er vekslet til en permanent aftale.

Werder Bremen oplyser således, at klubben har købt Friedl hos Bundesliga-rivalerne.

- Vi er glade for Marcos udvikling, og vi har tidligt signaleret, at vi gerne vil arbejde videre med ham, siger Frank Baumann ifølge klubbens hjemmeside.

- Samtalerne med både Marco og Bayern München er forløbet rigtig godt, og vi glæder os over, at det er faldet på plads. Nu er Marco hos os på en lang aftale, siger Baumann.

Werder Bremen vil ikke afsløre købsprisen, og klubben har desuden heller ikke oplyst, hvor lang en kontrakt den østrigske U21-landsholdsspiller har underskrevet.

Han har i denne sæson spillet syv Bundesliga-kampe for Werder Bremen.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce