Championship -West Brom-chef: Tror ikke Brentford snubler
2020-07-17 23:37:17
Foto: Getty Images

West Brom-chef: Tror ikke Brentford snubler

West Bromwich-cheftræneren Slaven Bilic forbereder sig på playoff om oprykning til Premier League, da han ikke tror Brentford snubler i de sidste to kampe. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

West Bromwichs håb om direkte oprykning til Premier League led et gevaldigt knæk fredag aften, da de tabte 1-2 til Huddersfield. 

Dermed er de afhængige af, at Brentford smider point, hvis de vil tage den direkte oprykningsplads sammen med Leeds. 

Derfor forbereder holdet sig nu også på, at de skal ud i playoff-kampe for at sikre oprykningen. 

- Jeg forventer ikke, at Brentford taber for at være ærlig. Vi vil forberede os på QPR-kampen og playoff, siger West Bromwich-træner Slaven Bilic på pressemødet efter kampen.

West Bromwich har ikke set gode ud i de seneste kampe, hvor det hele skulle afgøres. Fredagens kamp var den tredje i streg uden sejr til Bilics mandskab.

- Vi knækkede under presset. Hvorfor vi gjorde det, det ved jeg ikke. Jeg prøvede at fjerne noget af presset, så de nemmere kunne håndtere det, men det var tydeligvis ikke godt nok. 

Brentford er et enkelt point efter West Bromwich, men med en kamp i hånden. 

Thomas Frank og co. møder lørdag Stoke, inden Barnsley venter i sidste runde. West Bromwich møder QPR i sidste spillerunde.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce