I denne sæson kan trænere og stab blive vist både gule og røde kort, hvis de ikke opfører sig, som dommeren ønsker det på sidelinjen.
Det fik West Bromwich-manageren Slaven Bilic lov til at opleve i weekendens Championship-opgør mod Derby, da han først blev vist et gult og siden rødt kort, så han måtte en tur på tribunen.
Nu har det engelske fodboldforbund således fulgt op på udvisningen med en sigtelse for uanstændig opførsel, og det kan koste Bilic karantæne fra sidelinjen, hvis FA's disciplinærinstans finder ham skyldig.
Bilic selv har mulighed for at forholde sig til sigtelsen inden fredag, skriver BBC.



West Bromwich
Championship






























