Jesse Lingard forlod tidligere på sommeren Manchester United efter hans kontrakt udløb.
I den forbindelse virkede West Ham som en oplagt destination for englænderen, da han i den forgangne sæson havde haft et yderst succesfuld lejeophold hos The Hammers.
Men i stedet for at vende tilbage til London-klubben, besluttede han sig for at skrive under med ny oprykkede Nottingham Forest.
Det faldt ikke i god jord hos en gruppe West Ham-tilhængere, der beskyldte den 29-årige midtbanespiller for kun at gå efter pengene, og til dagens kamp mod Forest, var der sågar en gruppe fans, der kastede falske pengesedler efter ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

På trods af fansenes foragt for Lingard, havde hans tidligere manager David Moyes kun gode ting at sige om ham.
- Han er rykket videre. Jesse var fantastisk for os. Han gav os et kæmpe løft, da han ankom og spillede en kæmpe rolle i vores kvalifikation til de europæiske turneringer.
- Vi ville gerne have beholdt ham, men han valgte altså Nottingham Forest.
Lingard og Forest vandt dagens kamp mod West Ham med 1-0.