2021-01-19 14:41:01

West Ham har angriber i kikkerten

Premier League-klubben West Ham med David Moyes ved roret lægger ikke skjul på, at der savnes et nyt navn til angriberposten. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Når West Ham tirsdag aften tager imod oprykkerne fra West Bromwich, er de tyndt besat i angrebet.

Michail Antonio er i øjeblikket den eneste frontmand på West Ham-holdet, efter Sebastien Haller tog afsked med The Hammers og skiftede til Ajax tidligere på måneden.

Et år tilbage var problematikken på positionerne en anden i West Ham, hvor manager David Moyes hentede midtbanespillerne Tomas Soucek og Jarrod Bowen for at forstærke The Hammers. 

- Jeg er ikke sikker på, at vi havde været i Premier League, hvis vi ikke havde handlet sidste år, siger Moyes til BBC. 

På nuværende tidspunkt er prioriteringen anderledes i klubben, og derfor har Moyes kikkerten i hånden og leder efter et navn til at supplere 30-årige Michail Antonio oppe i front.  

- Hvis vi kan finde en angriber til truppen, der kan hjælpe os til bedre resultater, så vil vi hente ham til klubben. 

David Moyes og co. befinder sig i øjeblikket på en niendeplads i Premier League.  

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce