HIK bruger masser af unge spillere på sit hold i 2. division, men der er også plads til rutinerede folk, og klubben har nu hentet 35-årige Kristoffer Wichmann i Hvidovre.
- Vi har kigget efter et par spillere, som kan være med til at sætte kursen på vores målsætning om at rykke op i næste sæson. Nu er den første på plads. Kristoffer er den helt rigtige at få til HIK. Han kommer med erfaring fra højere niveau, er en leder og har en enorm vindermentalitet, som vi både skal nyde godt af i foråret og efter sommerferien.
- Han er meget sulten på sin fodbold, mens han samtidig er ved at færdiggøre sin DBU A-trænerlicens. Det betyder at Kristoffer forhåbentligt skal være i HIK længere end kontraktperioden, siger sportschef Christian Larsen i en pressemeddelelse.
Wichmann var i 2002 som ung angriber med til at spille HIK i 1. division.


HIK
Hvidovre IF
CampoBet 2. division






























