2024-08-24 07:00:00

Wieghorst chokeret over Meister: Har aldrig set ham

- Jeg har aldrig set Henrik Meister live, men nu er han en spiller, vi kommer til naturligvis at følge, siger Morten Wieghorst

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 2. runde

FT

STR

3 - 1

REN

Det vakte opsigt flere steder, da ukendte Henrik Meister skiftede fra Sarpsborg til franske Rennes i en handel, der potentielt kan ramme 100 mio. kr.

Den nyudnævnte landstræner Morten Wieghorst fik sig også noget af en overraskelse, da han blev bekendt med klubskiftet.

For den tidligere B1903, FA 2000 og Fremad Amager-spiller er ikke en mand, som landstræneren har brugt særlig meget tid på at følge. Indtil nu altså.

- Jeg må erkende, jeg ikke kendte meget til Henrik Meister indtil for et par uger siden.

- Jeg har aldrig set ham live, men selvfølgelig set enkelte klip med ham fra norsk fodbold, siger Morten Wieghorst, da Bold spørger ham til den unge komet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Wieghorst chokeret over Meister: Har aldrig set ham
Foto: Fred Tanneau/AFP/Ritzau Scanpix

Han uddyber:

- Jeg synes virkelig, at det er en fantastisk historie i forhold til den strømlining der er sket inden for fodboldens verden de senere år.

- Hvis vi bare ser de seneste ti år tilbage, så findes der ikke mange, som er gået så anderledes en vej, som Henrik Meister. Jeg er imponeret, siger Morten Wieghorst i dybeste respekt for de skridt, som den 20-årige angriber har taget på ganske kort tid.

- Nu er han solgt for et stort beløb til Rennes og leverede mål og en flot indsats i sin debut, hvor han virkede meget uimponeret. Han skal nu have ro til at præstere, men virker ikke bange for at være med på et endnu højere niveau.

Foto: Rennes.

- Det er indlysende, han er en spiller vi kommer til at følge indgående den kommende tid.

- Vores U21-landstræner Steffen Højer har i første omgang fokus på ham, men vi har ham på radaren, pointerer Morten Wieghorst, der i efteråret får ekstra travlt med at holde øje med kampene i den franske liga.

20-årige Henrik Meister spillede seriefodbold i B1903, skiftede til FA 2000 og røg siden videre til Fremad Amager, der solgte ham til Sarpsborg i Norge, inden han nu er havnet i Rennes. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 2. runde

FT

STR

3 - 1

REN

Annonce

52 kommentarer

Se kommentarer
Annonce