Sydbank Pokalen -Wieghorst har god fornemmelse før FCM-dyst
2017-04-04 18:25:10
Foto: Getty Images

Wieghorst har god fornemmelse før FCM-dyst

AaB's Morten Wieghorst forventer en tæt kamp, men ser samtidig gode muligheder i onsdagens pokalkvartfinale mod FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB får onsdag besøg af FC Midtjylland i DBU Pokalen, når de to hold mødes i en direkte duel om en plads i semifinalen.

De to hold mødtes for få uger siden i Superligaen, hvor det sluttede 1-1, og AaB-træner Morten Wieghorst forventer en ny tæt kamp.

- Vi spiller om en semifinaleplads, hvilket i sig selv er en fantastisk motivation, og vi ser frem til endnu en intens duel mod FC Midtjylland, som vi jo mødte i Alka Superligaen for blot tre uger siden, siger Wieghorst til AaB's hjemmeside.

- Det gælder for vores vedkommende om at udnytte den plads, som Midtjylland til tider giver, fordi de gerne vil presse højt. Dette skal vi bruge til at sætte spilsekvenser sammen, som kan føre til muligheder, og samtidig skal vi i perioder være parate til at modstå deres fysik, hvilket vi også er forberedte på.

- Givetvis bliver det meget tæt, men vi har en god fornemmelse og er klar til arbejde hårdt for at sikre avancement.

Wieghorst har til kampen midtbanespilleren Magnus Christensen til rådighed, da han er blevet klar igen, efter han sad over i weekenden.

AaB's trup til kampen mod FC Midtjylland:

Nicolai Larsen
Patrick Kristensen
Jakob Ahlmann
Jakob Blåbjerg
Markus Holgersson
Thomas Enevoldsen
Rasmus Würtz
Jannik Pohl
Edison Flores
Jakub Sylvestr
Magnus Christensen
Rasmus Thellufsen
Marco Meilinger
Kasper Risgård
Ivan Lucic
Oliver Abildgaard
Joakim Mæhle
Kasper Pedersen

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce