Premier League -Wijnaldum før Boro: Største kamp i sæsonen
2017-05-16 12:37:01
Foto: Getty Images

Wijnaldum før Boro: Største kamp i sæsonen

Liverpools hollandske midtbanemand Georginio Wijnaldum ser frem til kampen mod Middlesbrough, som han kalder den største i sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndag bankede Liverpool West Ham med hele 4-0 i London, og holdet kan nu selv afgøre, om det skal stå på Champions League-fodbold i næste sæson.

Det kræver en sejr hjemme over Middlesbrough søndag, og den hollandske midtbanespiller Georginio Wijnaldum vil gentage den gode præstation fra forrige kamp. Det siger han til Liverpools hjemmeside.

- Det bliver den største kamp i sæsonen. Hvis vi vinder, kommer vi i Champions League, så det vil være en stor succes. Hvis vi taber eller spiller uafgjort, kan vi risikere at misse det. Vi har en stor chance, men vi skal opnå et godt resultat, lyder det fra den hollandske landsholdsspiller.

- Vi vidste, at vi skulle vinde mod West Ham, og holdet leverede en virkelig god præstation. Vi scorede fire mål og holdt målet rent. Nu skal vi gøre det samme mod Middlesbrough. Det er i vores egne hænder, og det ville være en stor bedrift at kvalificere sig.

Det er Georginio Wijnaldums første sæson i Liverpool. Han har bidraget med fem mål og otte assists i 35 kampe i Premier League.

Kampen mod Middlesbrough spilles på Anfield søndag klokken 16.


Foto: Getty Images

5 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce