3F Superliga -Wilczek: Har været svært at sidde udenfor
2019-02-22 12:36:02
Foto: Getty Images

Wilczek: Har været svært at sidde udenfor

Det har været svært for Kamil Wilczek at sidde ude med karantæne tre kampe, og han ser frem til at vende tilbage på banen i søndagens duel mod Randers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brøndby har en stor profil tilbage, når holdet søndag møder Randers i Superligaen.

Topscorer Kamil Wilczek har siddet ude med karantæne i de seneste tre kampe - hvor Brøndby blot har fået et enkelt point - og han ser derfor frem til at være tilbage på banen. Det siger han til klubbens hjemmeside.

- Det har været svært for mig at sidde udenfor. Det var den længste pause i min karriere, og det er aldrig rart at se ens holdkammerater forberede sig til kamp, når man ikke selv skal med.

- Og jeg synes, at jeg havde en god opstart, så jeg har også trippet for at komme ud og spille. Så jeg er klar, og jeg glæder mig meget til på søndag, siger Kamil Wilczek.

Det har været nogle begivenhedsrige dage i Brøndby, hvor Alexander Zorniger mandag blev fyret og senere afløse at Martin Retov på trænerposten. Nu er det op til spillerne at vise på søndag, at de vil det her, siger polakken.

- Det er en anderledes situation, vi har haft den seneste uge, men vi skal stadig være fokuserede på at vinde kampen på søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har brug for de tre point, så vi kan komme tilbage på sporet, og det er det eneste, der betyder noget lige nu. Vi har fire kampe samt en pokalkamp, og det handler om at vinde alle sammen og ikke komme med undskyldninger, siger Wilczek.

Den polske angriber har scoret 16 mål i 23 kampe for Brøndby i denne sæson.


Foto: Getty Images

9 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce