3F Superliga -William Kvist stopper fodboldkarrieren
2019-04-27 15:03:28
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

William Kvist stopper fodboldkarrieren

34-årige William Kvist stopper karrieren som fodboldspiller efter denne sæson, oplyser FCK på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

William Kvist skal efter denne sæson ikke længere trække i fodboldstøvlerne.

Det oplyser FCK på sin hjemmeside, hvor klubben skriver, at den 34-årige midtbanespiller indstiller den aktive karriere efter sæsonen.

- Jeg er enormt stolt over, hvad jeg har opnået i min karriere som spiller både på klubplan og for det danske landshold, men jeg føler, at timingen er den rigtige nu, siger Kvist til FCK's hjemmeside.

- Klubben er et rigtigt godt sted, og jeg må konstatere, at de klarer sig okay uden mig på banen efterhånden.

Kvist har opnået 422 kampe i FCK-trøjen, men har også spillet for både Stuttgart, Wigan og Fulham. Med FCK har han vundet syv danske mesterskaber og tre pokaltitler.

Kvist har også repræsenteret det danske landshold, hvor det er blevet til 82 kampe og to mål.

Annonce

38 kommentarer

Se kommentarer
Annonce