2021-04-23 12:00:00

William Saliba straffet efter video-læk

Det franske fodboldforbund har uddelt karantæner til franske William Saliba og Ulrick Eneme Ella, efter en kontroversiel film af de to blev lækket i februar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var store forventninger til det franske talent William Saliba, som Arsenal hentede i Saint Etienne. Saliba har dog døjet med skader i denne sæson, og blev i vinter udlejet til Nice i Ligue 1.

Nu er den 20-årige franskmand igen kommet i vælten, men det er for andet end sit fodboldspil.

Det franske fodboldforbund har nemlig besluttet at give OGC Nice- og Arsenal-forsvareren William Saliba en måneds karantæne, for som ungdomslandsholdsspiller at have filmet en kontroversiel video af ham og holdkammeraten, Ulrick Eneme Ella.

Videoen blev lækket i februar, og siden har forbundet så kørt en undersøgelse af sagen, som nu har nået sin afslutning.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -William Saliba straffet efter video-læk
Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

Karantænen gælder kun for landsholdsaktiviteter, men da den er betinget, aktiveres den kun i tilfælde af, at Saliba begår en yderligere overtrædelse. 

Den anden spiller i videoen, Ulrick Eneme Ella, har fået en tre måneders karantæne fra landsholdsaktiviteter, hvor kun en af ​​disse måneder er betinget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hverken den 19-årige Ulrick Eneme Ella, der til daglig spiller for Brighton, eller William Saliba rammes af karantænen på klub-niveau.

8 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0