2023-03-24 10:37:40

Wind: Besynderligt FC København ikke satsede på Højlund

Jonas Wind spillede sammen med sine tidligere FCK-holdkammerater Daramy og Højlund i sidste del af kampen mod Finland og forstår ikke helt, hvorfor hans tidligere klub ikke satsede på målhelten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Helsingør

Der var ren FC København-vibe over de sidste 13 minutter af gårsdagens 3-1-sejr over Finland.

Til højre i angrebet lå Jonas Wind, til venstre Mohamed Daramy og i midten Rasmus Højlund.

Alle tre vokset op i FCK-skolen, men med vidt forskellige karrierer i landets største klub.

- Det var sgu meget stort, at vi alle tre har spillet i FC København. Så stort cadeau til FCK’s talentudvikling, siger Jonas Wind dagen derpå, hvor både Daramy og han selv lagde op til Højlund-scoringer.

Mens Daramy og Wind generede kæmpe salg til Ajax og Wolfsburg og på den måde sørgede for  mange, mange millioner på FCK-bankbogen, blev det til beskedne 20 millioner kroner, da klubben for lidt over et år siden solgte Højlund til østrigske Sturm Graz.

I stedet hentede sportschef Peter ‘PC’ Christiansen angribere som Karamoko, Babacarr og Mukairu til klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Wind: Besynderligt FC København ikke satsede på Højlund
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Kan du forstå, at FC København ikke ville satse på Højlund?

- I bagklogskabens klare lys ser det besynderligt ud. Jeg har tænkt, at planen må have været, at da jeg skulle skydes af, var der en ung Højlund til at tage over. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor de solgte ham, men det kan godt virke besynderligt, at de ikke satsede på ham. Det ser lidt sjovt ud, siger Jonas Wind og skynder sig at tilføje:

- Det er altid nemt at være bagklog, og der er ingen, der siger, at han havde lavet hattrick for landsholdet i går, hvis han var blevet i FCK. Det har sikkert hjulpet at skifte til udlandet, hvor han er blevet skubbet lidt, siger Jonas Wind.

Han håber, at han kan få endnu flere minutter sammen på banen med sin tidligere FCK-kollega.

- Vi snakker tit sammen om, at det kunne være fedt at være på banen samtidig. Vi har nogle gode relationer, og det kunne være dejligt at få endnu mere tid sammen på banen, siger Wind.

40 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce