



Jonas Wind har haft sig noget af en start i Bundesligaen.
Den danske angriber har været fast mand på Wolfsburg-holdet, siden han skiftede dertil fra FCK for et halvt år siden.
Lørdag eftermiddag scorede Wind så et flot mål, da han i sæsonens sidste kamp reducerede mod Bayern München.
Efterfølgende kunne man på tv-billederne se Jonas Wind snakke med Bayern-stjernen. Til TV3 Sport fortalte Wind, hvad de to snakkede om.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han sagde faktisk "Not bad, not bad", og så sagde jeg selv, at jeg var lidt overrasket over, at jeg kunne sparke den ind med venstrebenet. "Ikke dårligt" sagde han så, så det var lidt rosende ord fra ham, så det var også meget fedt, fortalte Jonas Wind til TV3 Sport efter lørdagens kamp.
Efter at have været bagud 0-2 kom Jonas Wind og Wolfsburg stærkt tilbage i kampen, og de kunne sikre det ene point med et 2-2-resultat.
For Wolfsburg blev det til en 12. plads i denne sæson, men for Jonas Wind har det været en personlig god sæson, hvor han har scoret flere mål, og blev nomineret til Bundesligaens bedste debutant.