Rangers har forelsket sig i muligheden for at hente Andreas Skov Olsen på en lejeaftale for resten af sæsonen, men Wolfsburg er endnu ikke i mål med skotterne om, hvordan transferen konkret skal skrues sammen.
Ifølge Bolds skotske kilder insisterer den tyske Bundesliga-klub på, at Rangers skal hoste op med et såkaldt lejefee, hvilket der pågår forhandlinger om.
Det vil sige et beløb, Rangers betaler til Wolfsburg for at få lov til at leje den målfarlige kantspiller, der for et år siden forlod Club Brügge til fordel for Wolfsburg for over 100 mio. kr.
Samtidig pågår der også drøftelser om en eventuel købsoption, og hvad en sådan i så fald skal lyde på.
Rangers blev mester for første gang i 10 år i 2021, men med en nuværende andenplads i Premiership har traditionsklubben muligheden for at vinde guld igen i denne sæson.
Hearts topper ligaen, mens Celtic, der har vundet det skotske mesterskab 55 gange, ligger nummer tre.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor bruger Rangers januarvinduet på at polstre truppen til de vigtige kampe, der er i vente.
Klubben er allerede kommet i mål med at hente den danske midtbanespiller Tochi Chukwuani i Stum Graz, ligesom den belgiske venstre back Tuur Rommens meldes på vej Glasgow-klubben fra Westerlo.
Tyske Sky Sports, der i weekenden rapporterede, at Rangers havde indledt dialog med Wolfsburg om Andreas Skov Olsen, berettede mandag, at drøftelserne ville fortsætte, og at alt var åbent.
Tirsdag eftermiddag skriver lokalmediet Glasgow Times, at Skov Olsen er tæt på at være i mål med sine personlige betingelser.
Den danske landsholdsspiller kom til Bundesliga-klubben som en stjerne fra Club Brügge, men opholdet har ikke været succesrigt indtil videre.
Skov Olsen står noteret for tre scoringer og en assist i 23 kampe for Wolfsburg.

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt
Hattrick | Afsnit 93Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.
Læs mere

Rangers
Wolfsburg
Bundesliga
Premiership





































