Premier League -Wolves-back havde forudset Bruno F.-succes
2020-03-22 20:02:02
Foto: Getty Images

Wolves-back havde forudset Bruno F.-succes

Wolves-backen Ruben Vinagre har fulgt landsmanden Bruno Fernandes i Portugal og er derfor ikke overrasket over hans umiddelbare succes i Premier League. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bruno Fernandes har taget Premier League med storm siden Manchester United hentede den 25-årige portugiser i Sporting i januar.

Fernandes blev for nyligt kåret til månedens spiller i Premier League i februar, men det overrasker ikke hans landsmand, Wolves-spilleren Ruben Vinagre.

Vinagre fortæller ifølge den engelske avis The Independent til mediet Record, at han kunne se på Fernandes præstationer i Sporting, at han var en helt særlig spiller.

- Nej, det overraskede mig ikke. Jeg har fulgt Sporting i Portugal, og det var tydeligt, at Bruno er en helt særlig spiller.

- Sandheden er, at han har haft en stor indflydelse på holdet efter sin ankomst. Han har etableret sig som et referencepunkt i Manchester United, og han udfylder sin rolle på holdet fremragende.

Bruno Fernandes fine bidrag i United-trøjen har ikke blot kastet en kåring som månedens spiller af sig, men det har også resulteret i ros fra både medspillere og medier. 

Det er helt fortjent, mener Vinagre.

- Fansene og pressen er fascineret af ham og hans præstationer. Det er fortjent. Bruno kom, så og sejrede, fortælelr Vinagre.

Bruno Fernandes har bidraget med tre scoringer og fire oplæg i ni kampe som Manchester United-spiller. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce