Wolverhampton skrabede et enkelt point til sig, da det søndag blev 0-0 hjemme mod Leicester.
Wolves-boss Nuno Espirito Santo kunne dog godt have tænkt sig alle tre point, da Fabio Silva brændte en kæmpe mulighed alene med Kasper Schmeichel et kvarter før tid.
- Fabio skal gøre det bedre. Han er ung og talentfuld, men han skal være i stand til at afslutte bedre. Det må vi arbejde på allerede fra i morgen, siger Santo til BBC.
Portugiseren lægger ikke skjul på, at skadesplagede Wolves fortsat befinder sig i en svær periode trods point i de to seneste kampe.
- Det er jo ikke en glæde med alle skaderne, men vi kæmper videre. Vi er forpligtet til at fighte videre, og det skal vi gøre igen allerede i morgen på træningsbanen.
Wolves er nummer 14 i Premier League med 27 point.

Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar