



Wolverhampton leverede mandag aften et stærkt comeback imod Brentford.
Efter 37 minutters spil førte The Bees med 2-0, men via en scoring fra Adam Armstrong kort før pausen samt et hovedstødsmål fra indskiftede Toluwalase Arokodare 12 minutter før tid formåede gæsterne at slå tilbage.
Særligt præstationen i anden halvleg glæder Wolverhampton-træner Rob Edwards.
Det fortæller han til Sky Sports kort efter slutfløjt.
- Vores præstation i anden halvleg var fremragende, lyder det fra Wolves-træneren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han mener desuden, at Armstrongs reducering kort før pausen var meget vigtig.
- Det mål gjorde, at vi kunne holde fast i den samme formation og den samme plan - der var bare en lille justering i forhold til spillermaterialet, siger Edwards.
Trods det ene point skraber Wolves fortsat bunden i Premier League.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Wolverhampton
Premier League























