


Wolves vandt søndag eftermiddag 3-0 over Everton, og de fik derfor rejst sig efter sidste kamp, hvor det blev det til et 1-0-nederlag mod Sheffield United.
Nuno Espirito Santo, der er manager i Wolves, fortæller, at deres hovedmål ikke var at holde trit med top fire-holdene i Premier League.
- Det var ikke vores hovedmål, for der er ting, vi skal forbedre. Det handler ikke om det, det handler om at hæve standarden, så vi bliver et bedre hold, siger han til Sky Sports efter kampen.
- Vores afslutninger var ikke så gode. Adama (Traore, red.) kommer ikke til at få en nemmere chance, end den han havde i dag.
- Det er altid hårdt efter et nederlag, men du bliver bare nødt til at rejse dig igen den næste morgen og prøve igen. Vi holdt dem godt væk fra målet i dag, og det handler altid om at gøre det bedre og hæve standarden.
Wolves ligger efter opgøret nummer seks i Premier League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Wolverhampton
Everton
Premier League



































