Den 18-årige Fabio Silva blev i efteråret Wolverhamptons dyreste transfer nogensinde, da klubben købte angriberen i Porto for over 300 millioner kroner.
Efter Raul Jimenez blev alvorligt skadet i starten af sæsonen, har den unge komet fået masser af spilletid med 18 kampe i alle turneringer.
Portugiseren er tidligere i sin karriere blevet sammenlignet med Cristiano Ronaldo, som han håber på at spille sammen med en dag.
- Sammenligningen med Ronaldo kom, da man så på min karriere for U17-holdet, som mindende om Ronaldo i den alder.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en, jeg ser op til, og når jeg ser mit navn i samme sætning som hans, så bliver jeg stolt. Jeg håber på at spille med ham en dag og måske endda dele omklædningsrum, forklarer Silva ifølge Goal.
Den unge portugiser er så småt ved at få gang i målscoringen for Wolves, hvor han har nettet fire gange i alle turneringer.