Holland har fået to Saudi Pro League-spillere på landsholdet.
Tijjani Reijnders og Crysencio Summerville skiftede i sommerens transfervindue fra engelske Premier League til Saudi Pro League i Saudi-Arabien.
Reijnders tog til Al-Qadsiah, mens Summerville skiftede til Al-Hilal.
Et skifte, der i andre lande har betydet et farvel til landsholdet, men ikke i Holland, efter Xavi er kommet til som landstræner.
Den spanske træner forsvarer de to spilleres skifte til Saudi-Arabien.
- Hvis du følger den saudiske liga, er det ikke en dårlig liga. Det er professionel fodbold. Hvis man præsterer og er i form, så er der ikke nogen problemer for mig, fortalte Xavi på Hollands pressemøde før deres kamp mod Tyskland torsdag aften.
Artiklen fortsætter efter billedet

Xavi har selv været træner for Al-Sadd SC i Qatar, hvor han også sluttede spillerkarrieren. Derfor har træneren også kendskab til fodbolden i den del af verden.
Landstræneren fortæller om proceduren bag udtagelsen af spillere i Saudi-Arabien.
- Vi tjekker ind hos dem personligt, ikke på ligaen eller i klubben.
Xavi slutter også af med endnu et bud på, hvorfor man ikke skal undervurdere spillerne, der spiller i Saudi-Arabien.
- De saudiske hold har også det asiatiske Champions League. Det er også svært.
Tijjani Reijnders har i samme ombæring også fortalt om, hvorfor han har valgt Saudi-Arabien. Her lægger han ikke skjul på, at det har været for at sikre de næste generationer i Reijnders-familien.
Den historie kan du læse mere om her:

Gør landskampene sjovere
Sæt dit managerhold til Nations League, og få noget på spil i hver kamp. Dyst mod venner, familie og kollegaer om håneretten – og mærk spændingen, når dine spillere jagter point til dit hold. Sæt dit hold på Holdet.dk nu, og vær klar til kick-off 24. september kl. 20.45!

Al Hilal
Al Qadasiya
Saudi Pro League
Holland
UEFA Nations League A

























