Premier League -Yacob binder sig til West Bromwich
2016-09-29 17:25:30
Foto: Getty Images

Yacob binder sig til West Bromwich

West Bromwich og midtbanespilleren Claudio Yacob har forlænget kontrakten, så argentineren nu har kontrakt til sommeren 2018 med option på et år mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 29-årige midtbanespiller Claudio Yacob har spillet 129 kampe for West Bromwich og har nu underskrevet en ny aftale med klubben. Hans tidligere kontrakt udløb den kommende sommer, men nu har Yacob bundet sig til klubben ved at skrive under på en kontrakt til sommeren 2018 med option på et år mere.

- Jeg er glad for at underskrive en ny aftale med klubben. Det var ikke en svær beslutning, for alle i og omkring klubben har fået mig til at føle mig hjemme i den tid jeg har været her, siger han til klubbens hjemmeside.

Claudio Yacob kom til West Bromwich i 2012 på en fri transfer, efter han forlod Racing Club i hjemlandet Argentina.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce