2025-03-12 14:10:05

Young Boys FD ansætter Simon Jakobsen

Young Boys FD oplyser, at man har ansat den tidligere Silkeborg-anfører Simon Jakobsen i rollen som Head of Football.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En lang og flot karriere sluttede, da Simon Jakobsen sidste år lagde støvlerne på hylden.

Nu er den tidligere Silkeborg- og Hobro-anfører tilbage i fodboldverdenen, da han er blevet præsenteret hos Young Boys FD i 3. division.

Der er dog ikke tale om et comeback til grønsværen, da Jakobsen i stedet skal være ny Head of Football i klubben.

- Simon er en drømme-signing for Young Boys.

- Simon kender dansk fodbold indefra. Han kender Silkeborg. Han har været en fortrinlig leder (anfører) i de mange år. Han er god til at kommunikere. Og så er han en fyr med de rette værdier, siger klubdirektør Holger Kristiansen til klubbens hjemmeside.

I rollen som Head of Football skal Jakobsen samarbejde med blandt andet spillere, forældre, trænere, kommunen og divisionsforeningen, så der bliver noget at se til.

Men i starten skal Jakobsen dog have sit fokus på de ting, som ligger tættest på fodbolden, melder Young Boys FD på sin hjemmeside.

34-årige Jakobsen glæder sig da også med at komme i gang.

- Det er med lige dele glæde og stolthed, at jeg har takket ja til at blive Head of Football i Young Boys.

- En klub der har gang i en meget spændende udvikling, som jeg ser frem til at blive en del af og sætte mit præg på.

Young Boys FD ligger på nuværende tidspunkt nummer ti i 3. division inden weekendens kamp mod FA 2000.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce